Paa Strejf gennem Han Herrederne

Af B. Thorlacius-Ussing 1914

Endelig – et besøg i 1914 – endelig svinger vi om Klimbjergets Nordpynt og står snart i det mægtige Limstensbrud. Nu er vi i Kalklandet. Et imponerende Brud med de hvide Kalkmure blændende i Sollyset. En ældre Mand arbejder derinde med at sprænge Kalkblokkene løse fra bagvæggen. Hvor er dog Egnens Folk flinke og elskværdige, saa velsignet jævne og ligetil! Aldrig man behøver at være bange for et tvært Svar eller Hilsen, naar man som vildfremmed og nysgerrig braser ind midt i deres Arbejde. Straks grundig Forklaring af alt. ”Se, den Blok skal netop sprænges løs, for i Morgen skal vi have en vognladning til Aalborg”. Med et Haandbor borer han ned bag Blokken, en Haandfuld Sprængkrudt, kuglerunde Korn, dobbelt saa store som ”Svaneknopper”, hældes ned i Borehullet, ”Stabintraaden”, (Stubintraaden), stikkes ned, Krudtet stødes fast med en Jernstang, Borehullet pakkes til under idelige Morterstød med Kalkstenssmuld, Tændstikken rives og stikkes til Lunten, en Snes Alen bort i en Fart, og man venter i Spænding Sprængningen. Nu kom den. En svag, underjordisk Detonation, Kalkblokken letter sig en Kende i Eksplosionsøjeblikket, og Revnen ses godt nok under Blokken, men Skuddet er gaaet for ”underligt”, den maa have et skud til, nok et Pulver.

Den gamle viser imidlertid rundt i Bruddet. Under en Træbro højt oppe i Luften kommer man ind i Bruddets nordre Halvdel. Der saves Limstenene til Bygningssten, altid efter en bestemt Plan, for Bygningsstenens Flade skal falde sammen med de vandret liggende Kalklagsflader, ellers sprænger Frosten den. I Bruddets tårnhøje vægge ses enkelte Lag af den grå flint og øverst oppe et tyndt Lag Ler, dækket med et endnu tyndere Lag Flyvesand, der bindes af Bjergets Grønsvær. Heroppe i Lerlaget nær Kanten har Digesvalen sine Huller ind i Væggen.

Med et Farvel og Tak til den gamle forlader vi Bruddet og fortsætter ad Vejen mod Syd ind i Klim By. Ved Bjergets Sydfod ligger Klim Kalkmølle. Et lille Rend derind. Gødningskalken, der brydes i Bakken lige uden for Møllebygningens Dør, pulveriseres i Maskiner, der trækkes af Møllen. 97 pCt. Kalkstoffer af Værdi for Planter fremviser Analysen over Gødningskalken her. Den følelige Kalktrang paa saa mange Jorder heroppe kan afhjælpes, naar Driften blot bliver udvidet. Mølleren forsikrer, at han det sidste Aar gladelig kunde have afsat 100 Gange saa megen Gødningskalk, som han har kunnet male.

Og saa til Slut en fransk Visit for at bese Kalkovnen helt inde ved Klim By. Atter samme gæstfri Modtagelse som ude i Kalkbruddet og oppe i møllen. Her er to Ovne, to mægtige, vide Ovne, der inden Brændingen stables fulde af Limstensblokkene ude fra bruddet. En lang Fyrkanal fører ind i Ovnen, og den vældige Hede fra Kulfyret trækker ind mellem Kalkblokkene. Brændingen er netop lige ved at være fuldendt. Den har taget godt og vel et døgn, for med den raske Nordvest, det har stået med i disse dage, har der været træk i Skorstenen.  Stikker man en Jernstang ind i Kalken, er Blokkene blevet at stikke i som Smør.