Klim Kalkværk 1945

Klim Kalkværk 1912

Klim kalkværk ved Klim Bjerg.

Kalkaflejringerne i Klim er ca. 65 millioner år gamle, idet de stammer tilbage fra perioden mellem jordens middelalder og nyere tid, nærmere bestemt fra grænsen mellem kridt-tiden og tertiær-tiden. Bryozoerne levede i stort tal nær kystlinien og nogle af dem har enkeltvis siddet i rør eller kamre, som tilsammen har dannet kolonier med små, stænglede grene, der ligner mos. Efterhånden som disse mosdyr døde, blev deres kalk-skeletter omdannet til hård kalksten, ogsa kaldet limsten. Limstenen har langt senere givet navn til både Limfjorden og - ja - K(lim).

Selv om litteraturen om kalkværksdrift i Danmark ikke er overvældende, er det muligt at finde nogle artikler specifikt om kalkværksdrift i Klim. Noget af det første, man støder på, er en artikel al lokalhistorikeren August F. Schmidt, der fortæller om limstensbruddet i Klim Bjerg. Limstenen blev her under stort besvær hentet ud af bruddet og savet til med henblik på at producere sten af form som mursten, blot større, til brug ved husbygning.

Klim var et helt naturligt område for denne virksomhed, da Kalkforekomster i jorden jo var almindelige, og de første små værker menes etableret noget før 1875, det år hvor ”Trap Danmark” fortæller, at der er 3 kalkværker i sognet. Antallet blev suppleret op, og på et tidspunkt omkring 1900 fandtes der 8-9 mindre brænderier, enkelte af dem blev drevet som bibeskæftigelse til landbruget.

Alle værkerne, med undtagelse af kalkværket på Kobakken, hentede råmaterialet i det store brud i Klim Bjerg. Man kan let forestille sig, hvilken betydning denne »minedrift« har haft for en by af Klims størrelse. Fra midten af 1800-tallet og op til 1890 voksede byens indbyggertal til det dobbelte. Kalkværkerne betød arbejdspladser, og de har - sammen med Thisted-Fjerritslev-banens anlæg i 1903-04 - været afgørende faktorer i byens udvikling langt op i dette århundrede

Klim Kalkværk blev startet i 1909 af Anders Andersen. Værket lå da vest for Klim Strandvej, ca. der hvor Klim Strandvej 31 ligger. Poul Aksel Nielsen, der beboede  Klim Strandvej 31 har fortalt, at noget af soklen under hans hus stammede fra det gamle kalkværk. Anders Andersen startede efter hjemkomsten fra Amerika, samarbejde med Vognmand, A. Nørmølle og Tømrer, A. Andersen, begge af Klim, dette samarbejde gik ud på at levere flere hundrede vognladninger limsten til Aalborg og Nørre-Sundby, så snart der kan skaffes arbejdskraft. A. Andersen skal lede arbejdet i Bjerget, medens A. Nørmølle skal forestå nedkørselen og indladning. Gamle protokoller fortæller at en 36 timers brænding blev betalt med 1 krone og halvtreds ører, plus kosten.

Ifølge friskolelæreren og lokalhistorikeren Jens Rolighed ophørte savningen af limsten ved Klim Bjerg i 1925, men i tiden op til 1977 har man fortsat brydningen med henblik på brænding af kalken, så den kunne bruges til murkalk eller mørtel og til kalkning af huse.

Kalkværksejer, Anders Andersen og Sønner fik den nuværende kalkovn bygget i 1945. Det er Murermester, M. Møller Madsen, Hjortdal, der både har udført tegningerne og forestår selve opførelsen, jernringene om tårnet og alt andet jern- og svejsearbejde er udført af Smedemester og mekaniker, Tidemand Klitgaard i Klim.. Den 25. okt. 1945 er der billede og beskrivelse af byggeriet i Fjerritslev Avis. Der blev flyttet 3000 Kubikmeter jord inden byggeriet kunne begynde, det tog 2 år at flytte jorden. Ved det nye værk blev hestene nu afløst af traktor og der blev brugt sprængstof til at løsne kalken, hvor der tidligere kun var brugt hamre og stålstænger. Fra 1946 kørtes der i døgndrift fra tidlig forår og til efteråret, kun afbrudt af ferie og tekniske vanskeligheder, der bestod i, at kalken kunne sætte sig fast i ovnen. Vejby Andersen overtog Kalkværket i 1951.

Følgende stod i Fjerritslev avis 25. okt. 1945:

”Når man på cykle kører fra Klim by nordpå til Klim Bjerg, kan man ikke undgå at bemærke en høj skorsten, der er omgivet af et stort stillads, og som rager op over landskabet. Det er et kontinuerligt kalkværksanlæg, som Kalkværksejer, Anders Andersen og Sønner er ved at lade opføre til erstatning for den gamle ovn, som nu har været anvendt i mange år.

”Fjerritslev Avis” beså forleden det nye anlæg, som blev forevist af Anders Andersen og Murer Møller Madsen, Hjortdal, der både har udført tegningerne og forestår selve opførelsen. Inden selve murerarbejdet kunne påbegyndes, var der et stort udgravnings-arbejde, idet cirka 3000 kubikmeter jord er blevet flyttet”.

Industri i fortid og nutid:

Fjerritslev Avis den 20 juli 1963:

”I gamle dage når der ikke var meget at gøre for landmænd og fiskere, så drog folk til Klim Bjerg for at save limsten til at bygge huse, gårde, ja endda kirker med. Rundt om i Vester Han Herred findes adskillige meget gamle bygninger opført af limsten fra Klim Bjerg. Også et stykke ind i dette århundrede er der savet limsten og bygget limstenshuse ved Klim, men det er vel mere end en menneskealder siden, at limstenssaveriet for alvor indstilledes.

Kalk der brydes op i Klim Bjerg har aldrig før været berørt af menneskehænder. Dannelsen af kalken og forekomsterne ved Klim Bjerg skriver sig uendelig langt tilbage i tiden. Medens limstedssavningen nu er ved at være historie, så brydes der fortsat limsten i Klim og som brændt kalk sælges Klim Bjerg nu over hele Nordjylland.

Der er stadig liv omkring Klim Bjerg. Det er en industri, der nu omsætter Klim Bjergs enorme forekomst af kalk. Man kan ikke sige, at det er en hybermoderne industri, men virksomheden drives effektiv og så rationel som det nu kan lade sig gøre, af Guldsmeden fra Klim, Vejby Andersen, der overtog Klim Kalkbrænderi i 1951. Der fyres i værket hver time og der blev udtaget kalk 4 gange i døgnet. Der produceredes ca. 5 tons kalk i døgnet og der blev brugt ca. 7 rummeter træ og 1 halv tons kul. Det færdige kalk blev opbevaret i lufttætte kamre og derefter solgt til mørtelværker og til private f.eks. til huskalkning.

Fra man tændte ovnen, og til den havde den ønskede temperatur på 1200 grader, gik der 3 døgn og der skulle fyres døgnet rundt. Den gang var der også tænk på personalets velfærd. Det lille rum med divanen var kun få meter fra ovnen og hvor nattevagten kunne ligge og se at det brændte i ovnen, det var ikke noget problem at holde sig vågen og holde øje med fyret, det lå i Kroppens rytme, at man jævnligt vendte sig, og fra sit leje kunne nattevagten se gennem døren om flammerne luede i askeudtaget ved ovnen”.

Kalkbrænding som håndværk sluttede i 1977, da Vejby Andersen fyrede for sidste gang i sit værk ved Klim Bjerg. På dette tidspunkt var Klim Kalkværk det sidste privatejet i Danmark.

I 1988 var der forslag fra Klim Håndværker- og Borgerforening, om at Klim Kalkværk skulle bevares. Samtidig skulle kalkværket være motiv for et byvåben for Klim by.

Sommeren 1996 kan der læses i Fjerritslev Avis:

”Klim Kalkværk går efter al sandsynlighed en lys fremtid i møde, nu da Skov- og Naturstyrelsens bygningsfredningskontor har indstillet at Kalkovnen fredes, som kulturhistorisk seværdighed. Ovnen i Klim skiller sig ud ved at være den eneste, der er tomands betjent”.

I Fjerritslev Avis den 16. sept. 1997, står der under overskriften ”Klim Kalkovn foran renovering” Kalkovnen er nu bygningsfredet, og den tilhørende grund er købt af Fonden for Natur- og Kulturformidling i Han Herred. Bygningen sættes i stand og indrettes som et mini-museum, der fortæller om kalkværksdriften omkring Klim og Klim Bjergs særegne natur- og kulturhistorie. Restaureringen og udstillingen har kostet i omegnen af 2,6 mil. kr. Klim Kalkovn er nu bevaret som én af de to sidste Kalkovne i Danmark, og præsenterer et stykke unikt kulturhistorie.

Fjerritslev Avis okt. 1997:

”Det er en af de mere usædvanlige opgaver, Murermester Hans Schmidt og hans svende er gået i gang med ved Klim Bjerg, hvor Klim Kalkovn sættes i stand som et selvstændig projekt under Han Herreds Naturcenter i Fjerritslev. Siden kommer Tømrerfirmaet Bejstrup Tømrer- og Snedkerforretning til og reparerer trækonstruktioner, døre og porte og skal også, efter rekonstruktionstegninger genskabe den træbro, der blev brugt til at køre kalken ind i ovnens top på. Elarbejdet udføres af Klim-Fjerritslev Elforretning”.

Fjerritslev Avis jan. 1998:

”Kørebroen til den gamle kalkovn på Klim bjerg er nu reetableret og på plads. Det har fået Direktør Jens Justesen, Han Herreds Naturcenter til at afholde rejsegilde for at vise, hvor langt man er nået med det omfattende restaureringsarbejde af Kalkovnen”.

Den 4 juli 1998 blev den nyrestaurerede Klim Kalkovn indviet, ved Borgmester Otto Kjær Larsen og tidligere nabo og arbejder på Kalkværket Knud Hasager.

Fra 20 juni til først i september 1998 var der 1000 besøgende i Kalkovnen.

Limstenssavning:

I.) Materiale: Selve Limstensdannelserne, som forefindes pletvis saa nær Overfladen, at de kan brydes - som det hedder, i "Dagen" - bestaar hovedsagelig af Bryzokalk blokke, der ofte har en prismetisk Form. Blokkene kan være af meget Variabel Størrelse fra ganske smaa knolde til større Blokke paa mange meters Længde. Man træffer paa Blokke, der er af meget ensartet Indhold ca. 95% kulsur Kalk, uden væsentlig fremmed Indblanding, og der er Blokke af meget forskelligt indhold, Saasom Kisel (Flint), Jernforbindelser og mange andre variationer af Fremmedlægemer, der gør materialet uanvendeligt til Limsten til Bygningsbrug.

II). Værktøj og Redskaber: Værktøjet bestod af Hakke, Skovl, Spade, Greb, forskellige Løfte- og Vendestænger af saavel Træ som Jern, samt Sav, Vandkande og andre Smaaremedier.

De øverste Lag bestod almindeligvis af Jord iblandet med Kampesten fra Morenetiden, samt forskelligartede Bestanddele der fjernes med Hakke, Skovl og Spade. Saa lidt længere nede kommer man til et Blandingsmateriale med blødere og mere findelt Kalk- og Kridtmateriale, der dog maa betragtes som Affaldsmateriale, der efterhaanden som man kommer længere ned, bliver mere lagdelt og af haardere konsistens. Her begynder den egentlige Bryozokalk, hvor andet Værktøj og andre Redskaber maa tages i Brug. Blokkene skal løsnes, vendes og anbringes saaledes, at de ligger mest praktiske for Bearbejdningen. Og til dette Arbejde betjente man sig af store Løfte- og Vendestænger. Naar saa endelig Blikken var placeret efter ønske, kunne den egentlige Udsavning, efter omhyggelige Beregninger, begynde.

III). Udsavning: Blokken afrettes paa Overfladen enten med en grov Høvl eller Økse, hvorefter Stenene blev afmærkede, og denne Afmærkning skulle foregaa saadan, at den færdige Sten, naar den blev anbragt i Mur, kom til at ligge ligesom i Blokken, da denne laa i Bjerget; hvilket vil sige at Blokkene ikke altid skulle saves ens idet de færdige Stens Lagdeling skulle være vandrette (horisontale) da Stenen i modsat Fald ville skalle (flække) i Muren naar Frosten om Vinteren havde øvet sin Virkning. For at lette denne Udsavning anbragtes en Kande, Balje eller Spand med Vand i saaledes at en svag Vandstrøm gennem en i Bunden anbragt Gaasefjer rislede ned i Saverenden for at blødgore Materialet og derved lette Arbejdet. De færdige Limsten, der var af forskellig Størrelse, alt med henblik paa hvad de skulle bruges til. Til udvendige Mure var Maalene gerne 13´ lange, 6´brede og 4´tykke; hvorimod Sten til invendige Mure (Skillemur) almindeligvis var noget smallere ca. 4´, og Længden kunne være uensartet, idet disse Sten tit var fremstillet tildels af Affald fra Sten til udvendige Mure, og Lagdelingen var det, af Hensyn til Frostsprængningen, heller ikke saa paakrævet med. Dette - med at save i Vand, er jo egentlig ogsaa en metode, som man betjener sig af ved saavel Granit - som andre saveemner i Dag. En Sav, der har været brugt til Fremstilling af Limsten i Klim Bjerg er erhvervet og kan om ønskes medfølge.

IV). Fortjenesten og andre Forhold: En gammel Mand, Hans Chr. Kjeldsen fra Klim, der døde 1959, 87 år gm. har fortalt, at han for ca. 65 år siden fik Kr. 1,25 for 100 Stk. og at han, der var en meget rutineret og dygtig Limsaver, kunne save 100 sten paa en Dag, naar han begyndte Kl. 5 om Morgenen og blev ved til Kl. 9 om Aftenen. Der blev ved Limstensfremstillingen en hel del Affald, der anvendtes til forskellige Formaal, "Vejmateriale" der bestod af Smålim og Limstøc samt Lim i Pulverform. De større Affaldsklumper paa over 6´i Diameter anvendtes til Kalkbrænding til Murkalk. Selv om disse Affaldsprodukter ikke beløb sig til store Penge, saa var de jo dog en hjælp til at klare Dagen og vejen, samtidig med at deres Fjernelse fra Pladsen var en nødvendighed for Fremstillingens Fortsættelse.

Beretningen om Limstessavning er skrevet af Murermester, Mads Møller Madsen, Hjortdal og findes på National Museet, hvor disse oplysninger er hentet.

Noter:

Andreas Grishauge: Kalkværksdrift i Klim (Historisk Årbog for Thy, Mors og V. Han Herred. 1979, side 50-54).

August F. Schmidt: Fra Klim sogn (i: Historisk Årbog for Thisted amt, 1931, side 182-184).

Jens Rolighed: Folkeskikke i Han Herred. Fjerritslev Avis. 1973, side 13-18.

Peter Grishauge: Håndværkere, Handlende og Fiskere i Klim sogn.

Private oplysninger.

Byggestil i kalksten.

Oddevej 26, Klim

Klim Kalkværk 1950

Jens Andreas “Nikmand”

v. Krybily, Oddevej 49, Klim