Velkommen.html
Velkommen    Arrangementer    Aktivitetskalender    Forsamlingshuse    Kalkovn    Historie       SeværdighederVelkommen.htmlArrangementer.htmlForsamlingshuse.htmlKlim_Kalkovn.htmlHistorie.htmlsevrdigheder.htmlskoler.htmlshapeimage_2_link_0shapeimage_2_link_1shapeimage_2_link_2shapeimage_2_link_3shapeimage_2_link_4shapeimage_2_link_5shapeimage_2_link_6
Skolerskoler.html
ForeningerForeninger.html
LinkLink.html
Kirkerkirker.html
 
Fortællingen om Klim Strandskole...Strandskolen.html
Fortællingen om V. Thorup Skole...V._Thorup_Skole.html

Uddrag af Klim skole´s historie 1825-1959:


I de første skoleår var der flere, der selv underviste deres børn, eller man sendte dem til Svend Krejberg, som boede i et lille hus i Klim Odde. Han gik en tid rundt og opkrævede kommunepenge.

Han var et ordensmenneske, og når nogle lavede en større handel, kunne han besørge det skriftlige. Da han senere fik et dårligt ben, tog han sig af at undervise børn fra Odde, Ullerup og Terp. Hans elever fortalte som ældre: "Han var køn mod os. Men kunne vi ikke bogstaverne , knipsede han os med fingrene i panden, eller han truede med at prikke os med en syl!" Svend Krejbergvar på Klim fattiggård i 1880.


Niels Sylt fra Vust, en tidligere sømand, som havde en "vissen hånd", var god til at måle jord op. Han gik rundt i hjemmene og lærte børn at læse og regne. Han havde en brændenælde, som bladene var taget af, den satte han op i en stroppe ved bjælken som en trussel, for at børnene kunne makke ret. Disse 2 ”skolelærer” er de første der nævnes som undervisere i Klim.


Den første lærer ved Klim skolevæsen der er kendt og skrevet om, er Michael Bech, hans 1. barn blev født i 1825 i Klim og faderen nævnes her Skolelærer og Kirkesanger. Lærer Michael Bech, der var født på Øland i 1799, døde i Klim 1879. I 1870 nævnes han som Enlediget (betyder at han er fratrådt) Skolelærer og Kirkesanger.


Skolen lå på en banke, der senere blev kaldet Skolebanken, denne blev jævnet for at give plads til det hus, der blev til station ved Thisted-Fjerritslev jernbane fra dens åbning i 1904.

Skolen havde jorder, der fra syd gik helt ned mod kirkegården og til gården øst for, hvor der var Præstegård indtil den blev flyttet til Thorup i 1821. Da man for få år siden var ved at ordne Klim kloakvæsen, stødte man ved skolebanken på en gammel ”Kjåld” (brønd), der sikkert i sin tid hørte til skolen. Angående omtale af Klim skoles flytning fra byens sydlige del til dens nuværende plads kan oplyses, at der 29. nov. 1843 er udsendt annonce om licitation over skolebygningens opførelse. Tegning, Overslag og Conditioner ligger forinden til eftersyn på Tingstedet i Kjettrup og i Thorup Præstegaard. I forhandlingsprotokollen for Klim-Thorup Sogneforstanderskab 1842-1865 skrives bl. a. fra et møde i 1843, at Klim sogn ejer en fælles kærlod, som er udlejet for 20 rd. årlig i 10 år til Niels Kiib. Man vedtog at tage et restbeløb deraf til anskaffelse af grundsten til den nye skole i Klim. I øvrigt skrives følgende: Klim–Thorup Sogneforstanderskab´s  Møde den 17. Juli 1843 oplyses, at der i sommerens løb var opført en ny Skolebygning i Klim.

Underskriverne var: Provst Djørup, A. Rotbøll, Mads Godiksen, Christopher Nielsen,  Christen Godiksen, Christen Tværgaard, Christen Olesen.

Kildehenvisning: Fra Klim og omegn i forrige århundrede af Jens Rolighed, Klim.

(Fra Historisk Årbog for Thy og Han Herred 1972)


Afdøde amtsrådsmedlem Jens Mølbæk, Ullerup, har som 80-årig i 1959 fremdraget minder om sin mors skolegang i Klim: Mor var født i Klim i ejendommen syd for Brugsforeningen. Hun gik i skole da den lå syd for kirken. Det var hos Lærer Michael Bech, der var født på Øland i 1799, død i Klim 1879. Børnene skrev med pen af gåsefjer, som de skulle levere i skolen, men de måtte ikke være ribbede, det skulle Lærer Bech nok selv besørge. I mors skoletid i midten af århundredeskiftet blev skolen flyttet nordpå til dens nuværende plads, så hun har gået i skole begge steder.

En Lærer måtte være om sig for at få det til at forslå, fortalte J. Mølbæk videre. Lønnen udover, hvad jordlodden kunne give, bestod for en stor del i, hvad der blev ydet i naturalie. Skulle der nyt tag på huset, eller der skulle leveres brændsel, sendte sognerådet bud, så man efter tur leverede det ved skolen. En mand i Klim kom med nogle meget dårlige brændtørv til ”illing”, de bestod overvejende af sand, så læreren opfordrede manden til at læsse dem af ude i en jordlavning. Ikke alle lærere var dygtige landmænd. En af lærerne her i kommunen kunne godt tænke sig, da der var gjort plovbed, og der var sået rug om efteråret, at der så kunne strøes staldgødning bagefter. Der var også en lærer, der ved sin afsked påstod, at han havde megen mælk tilgode ved befolkningen, for i mange år havde han ladet være at hente mælk.

Mine søskende og jeg kom til at gå i en god skole, fortalte Jens Mølbæk, idet vi kom i Tømmerby friskole. Mor tog til Klim Fjordholme og forhandlede med en lærerinde, der blev antaget. Dengang var der ingen skolebygning i Fjordholme, der holdtes skole i et hjems stue. I dag er forholdene jo helt anderledes med skolerne, sluttede Mølbæk, man må håbe, at tankerne snart igen vender sig i retning af forbindelse mellem hjem og skole.


Skoleforhold omkring 1850:

Marie Bech eller Jomfru Bech, som hun blev kaldt, var datter af lærer Michael Bech i Klim. Hun var født 1835 og død 1897. Hun boede i det hus, som ligger nord for den nuværende skole. Hun underviste små børn i sin hyggelige stue, hvor til tider 15 elever kunne få plads ved et lille bord. Som fryd for øjet havde de stueuret med dets lodder og med funklende blomster på skiven, og gulvbrædderne lå ikke tættere, en der i enkelte åbninger var plads til, at roser kunne bane sig vej op og blomstre i stuens lys og varme. I bryggerset lå ofte en gås og rugede på æg, og i frikvarteret kunne børnene glædes over, at hønsene kom og ville smage den mellemmad, de havde i hånden; blandt gæssene skulle de dog tage sig i agt for den hvæsende gase. Men Jomfru Bech tog sig venligt af, hvem der var "fåtrøt" (fortrykt), og når børnene skulle hjem, sagde hun: "Kan I nu huske at komme i morgen igen!" Og svaret var et glædestrålende: "Ja-a-aah!"


I 1870 var der i Klim skole langs væggene tre skråborde med lange bænke til drengene. Lige foran katederet var et almindeligt bord, som pigerne sad ved, og bagved dem var der i midten nogle skråborde til drengene. Det var M. Monrad, der på den tid var lærer.


Da Klim Skole blev for lille i forhold til børnetallet, blev der oprettet Skole på Klim Fattiggårds Østerhus i perioden 1874 til 1877. Den var oprindelig en firelænget gaard med stald i vesterhuset og lade i søndre side af gaardspladsen. I nordre ende af østerhuset var der ligkapel, med en stue i gavlen, hvor der var skolestue. Om skolestuen i gavlen fortalte afdøde Smedemester Lars Winther, Klim, flere morsomme historier. Han kunne huske at gaardens ællinger gik ind under døren og ind i skolestuen, fordi dørtrinet var saa raadent, at ællingerne pillede det væk med næbet. Der blev først undervist af Lærer Andersen og senere af Lærer Pedersen. I sommerhalv-aaret 1876 var der 32 elever i Fattiggaardens skolestue. Skoleprotokollen (Dagbogen) for Fattiggårdens skolestue findes på Lokalhistoriske Arkiv i Fjerritslev.


Der blev i 1892 bygget en ny og større skolebygning  på adr.

Klim Strandvej  5 og 7, denne bygning er i 2010 Børnehaven

”Storkereden” Lærer Monrad og Frøken Bech var lærer ved

den gamle skole og flyttede med til den nye.

Skolebygningen fra 1892, blev til Lærerboliger, da den

nuværende skole blev bygget 1957, den nye skolebygningen

blev allerede udvidet i 1959, igen i 1986 og 1994.


Klim-Thorup Skole fik den 16. juni 1994, tilladelse til at kalde skolen ”Thorup-Klim Skole”.


Her nævnes nogle af de første lærer ved den nye skole fra 1892, nogle af dem fik stor betydning for lokalsamfundet, det bliver for omfattende at nævne lærerstaben frem til 1994.


Jens Jensen Lykke var andenlærer ved Klim skole fra 11. april 1893 og førstelærer fra 18. Juni 1896. Han blev kaldet til Lærer og Kirkesanger ved Holbæk skole. Han mindes af sine elever som en virksom og dygtig lærer, både i børneskole og aftenskole. Man erindrer også, at han havde mærkelige befordringsmidler, feks. kørte han gennem byen med en cykel, der havde træhjul og lavede en forfærdelig rabalder. Til tider spændte han sig selv for trillebøren og kørte en tur med sin lille kone. Og ude ved fjorden havde han en båd, men den døjede med at holde sig oven vande.


Kristen Nielsen Kirch der var født i  Jestrup, Sønderhaa sogn, han kom paa

Seminarium i Ranum 1892 og dimiterede derfra 1895 med 2den Karakter

158 Points. Han var først huslærer paa ”Hvolgaard” på Øland fra 1. sept.

1895 til 1. maj 1897, derefter Vikar og Hjælpelærer ved Jetsmark Skole

fra 15. april 1898 – 1. Nov. 1899. Han var Andenlærer ved Klim Skole fra

1.november 1899 til 1. april 1944, her virkede han som en meget samvittig-

hedfuld og pligtopfyldende lærer, blev kendt viden om som sygekassemand.

Først arbejdede han som formand og kasserer for Thorup-Klim sygekasse, og han var senere i styrelsen for Centralforeningen for Sygekasser i Thisted Amt, samt kasserer for Fortsættelseskassen for Thisted amt. Han havde også flere offentlige hverv i Klim. Kirch byggede huset på Thistedvej 315 i Klim, hvor han døde den 5-5-1960, og blev begr. på Klim kirkegård.


Jens Damsgaard, der var født i Ferring sogn, kom som 22-årig til Klim, hvor

han var andenlærer 1896-1899. Efter kort ophold på Viborg egnen blev han

i 1902 Førstelærer og Kirkesanger i Klim. Uden for skolen blev Jens Damsgaard

kendt som forkæmper for liberalismen og for agitation for ”flydende skolepenge”.

Han har skrevet flere artikler i Historisk Årbog for Thisted amt, ligesom han har

skrevet flere bøger, deriblandt: ”Vore børn”, ”Rasmus Lund og Frimenigheden

på Mors”, samt ”Jens Clausen og hans samtid”. Jens Damsgaard døde den

23-4-1936, begr. Klim kirkegård.


Bemærkningerne i Skoleprotokol (Dagbog) for Klim skole:

1907:Ferie fra 15 juli til 12 September.

1911, 12. Okt:Fjerritslev Marked - Skolen lukket.

1912, 2. Febr:Ingen børn mødt på grund af snevejr og dårligt føre.

1913, 31. Jan:Stærk Snefog, ingen børn i Skole.

1915, 2. Jan:Ingen børn mødt på grund af snevejr.

1937, 20. Marts:Snestorm.

1938, 6. Juli:Udflugt til Aalborg, alle deltog.

1938, 24. Nov:Regn og Stormvejr.

1940, 29. Okt: Voldsom Snestorm.:

1942, 26-28. Jan:Snestorm, den 28. ingen Skole.

1942, 18 Juni:Brofest.

1943, 7. Jan:Voldsom Snefald, ingen i Skole.

1945, Januar:Snestorm.

1945, Marts:Der er en der mangler træsko 10/1-12/1.

1945, 4. Maj:Danmark Fri.

1945, 13. Okt:Efterårsmarked.

1946, 25. Juni:Skoleidrætsstævne i Thisted – Skoleudflugt.

1947, Marts: Der er 2 børn der savner træsko (Snesjap)


Kildehenvisninger:

Thorup-Klim Sogneråds Forhandlings- og Skoleprotokoller (Lokalhistorisk Arkiv).

Artikler fra Fjerritslev Avis (Lokalhistorisk Arkiv).

Kopi af billeder fra Lokalhistorisk Arkiv, Fjerritslev

Hæfte med Klim Skole´s historie 1825– 1963, udarbejdet og redigeret 2004 af Lis Jensen, Klim

Yderligere oplysningen ved henvendelse på Tlf. 98225326

Øverste billede:

Klim skolebygning fra 1892, set fra nordsiden, i baggrunden Tidemand Klitgårds hus.


Nederste billede:

Samme bygning set fra sydsiden.

Klim skole ca. 1980, med den gamle skolebygning i midten, t.v. lærerbolig og t.h. lærer Nørgårds hus.

Klim Skole 1994, ved den nye lilleskoles indvielse, den gamle skolebygning er nu børnehaven “Storkereden”

Fortællingen om Klim FriskoleFriskolen.html